Det Kgl. Bibliotek søger en HK-biblioteksmedarbejder til rykkeradministration i afdelingen Magasin, Logistik og Udlån i København
Job Highlights
Full Time
Employment TypeChristians Brygge 8, 1219 København K, Danmark
Location2 weeks, 3 days
PostedInternational Applicants Welcome
Potential Work Permit Opportunity
This position may be open to international candidates with appropriate qualifications. Contact the employer for visa sponsorship details.
Why Imployii for International Job Seekers:
- Direct access to employers with visa sponsorship history
- Expert visa and relocation guidance
- Priority matching for cross-border opportunities
Job Description
Er du en engageret medarbejder, der har erfaring med bibliotekssystemet Alma og økonomistyringsprogrammet Navision, så er denne stilling måske lige noget for dig!
Vi søger en biblioteksmedarbejder til rykkeradministration. Rykkeradministrationen er en tværgående funktion på Det Kgl. Bibliotek, som administrerer gebyrer og erstatningssager ved for sent afleverede materialer. Funktionen er placeret i afdelingen Magasin, Logistik og Udlån (MLU), som ud over denne funktion sikrer levering af fysiske materialer til Det Kgl. Biblioteks personlige brugere, RUC, København og Aarhus Universitet samt lånesamarbejdet med de danske folkebiblioteker. Afdelingen er opdelt i to sektioner beliggende i henholdsvis Aarhus og København. Afdelingen har ca. 55 faste medarbejdere.
Du vil som biblioteksmedarbejder i rykkeradministrationen have primær adresse på Københavns Universitetsbibliotek Nørre Campus på Nørre Allé 49, men vil som de andre medarbejdere i MLU være tilknyttet vores øvrige magasinlokationer i København (Lergravsvej, Karen Blixens Plads, Fiolstræde og Dyrlægevej) ved behov. I sektionen er du blandt 26 medarbejdere, som primært er HK-biblioteksmedarbejdere og dertil studentermedhjælpere. Du kommer til at indgå i et kollegialt fællesskab med sektionen i Aarhus. Du vil referere til sektionslederen for MLU i København.
Arbejdsopgaver
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
Varetagelse af den daglige drift i rykkeradministrationen med primært inddrivelse af gebyrer og opretning af erstatningssager.
Opkrævning via Navision og bibliotekssystemet Alma.
Overdragelse af sager til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.
Samarbejde med andre områder på Det Kgl. Bibliotek vedr. rykkeradministration.
Varetagelse og udredning af brugerhenvendelser via kontakttjenesten Spørg Biblioteket inden for området.
Udarbejdelse af sagsfremstillinger.
Udarbejdelse af vejledninger og formidling af vejledninger inden for området til de andre områder på Det Kgl. Bibliotek.
Deltagelse i den daglige drift i afdelingen med fremtagning, påpladssætning, sortering og pakning af bøger.
At indgå i weekendvagter ca. hver 8 uge.
Andre forefaldende opgaver i afdelingen.
Det er vigtigt, at du er indstillet på at løse forskelligartede opgaver. Håndtering af fysiske materialer vil forekomme i et vist omfang og forudsætter en god fysik.
Om dig
Vi forventer, at du:
Har indgående kendskab til bibliotekssystemet ALMA.
Er hjemmevant med økonomistyringsprogrammet Navision.
Er god til Excel-regnskabsføring.
Har indsigt i universitets- og bibliotekssektoren.
Derudover vil vi vægte, at du:
Er god til at samarbejde.
Har blik for at indgå i fællesskaber på tværs af vores fysiske lokationer og lyst til at være med i det tværgående samarbejde på hele Det Kgl. Bibliotek.
Tager initiativ og kan deltage i processer og forandringer med mange interessenter.
Arbejder struktureret og analytisk.
Har god økonomisk sans.
Er god til at kommunikere og formidle komplekse problemstillinger skriftligt og mundtligt.
Begår dig på engelsk i skrift.
Vi tilbyder
Vi kan tilbyde et job i en unik organisation og en spændende arbejdsplads med dygtige og engagerede medarbejdere. Du bliver medlem af en stærk og erfaren medarbejdergruppe og får mulighed for at sætte dit eget aftryk på udviklingen af opgaver og indsatser. Omgangstonen er uformel, og vi sætter pris på høj energi og et godt humør. Vi arbejder i en organisation, hvor vi udviser respekt for hinanden, og hvor vi lægger vægt på trivsel.
Vi er en teamorganisation, hvor vi også arbejder på tværs med kollegerne i Aarhus.
Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til gældende cirkulære om organisationsaftale for kontorfunktionærer m.fl. (HK) samt gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansatte Organisationer – Det Statslige område.
Vi lægger vægt på balance mellem arbejdsliv og fritid, og du har mulighed for fleksibel arbejdstid. Ansættelsen er på 37 timer ugentligt inklusiv frokostpause.
Ansættelsessted er Det Kgl. Bibliotek i København, Nørre Allé 49, 2200 København N.
Praktiske oplysninger
Stillingen kan kun søges elektronisk via linket ”søg stillingen”.
Vedlæg din ansøgning, CV, eksamensbeviser og eventuelle anbefalinger.
Ansøgningen skal være modtaget senest 7. april 2025.
Vi forventer at holde samtaler i uge 17 og 18.
Der vil forud for ansættelsen blive indhentet offentlig straffeattest.
Yderligere oplysninger om jobbet kan fås ved henvendelse til Sektionsleder Anders Juhl Gajhede på mail [email protected] eller på telefon [phone removed].
Ved eventuelle tekniske problemer, kontakt venligst HR Manager Talent Solutions Support på tlf. [phone removed].
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Working in Christians Brygge 8, 1219 København K, Danmark
Explore Related Opportunities
Similar Jobs
Manpower is recruiting a furniture fitter for an indefinite period
manpower Timisoara • manpower Timisoara
Diesel Operator Arad County
Randstad • randstad
Srl Hires Construction Workers for an Indeterminate Period
pro Build Accounting Srl • pro Build Accounting Srl
Job Details
-
Job Type
Full Time
-
Location
Christians Brygge 8, 1219 København K, Danmark
-
Posted Date
April 02, 2026