Økonomichef til Banedanmark
Job Highlights
Full Time
Employment TypeCarsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark
Location2 weeks
PostedInternational Applicants Welcome
Potential Work Permit Opportunity
This position may be open to international candidates with appropriate qualifications. Contact the employer for visa sponsorship details.
Why Imployii for International Job Seekers:
- Direct access to employers with visa sponsorship history
- Expert visa and relocation guidance
- Priority matching for cross-border opportunities
Job Description
Vi søger en engageret og kvalificeret økonomichef til styring af Banedanmarks driftsøkonomi og regnskab. Banedanmarks økonomiområde ledes af to økonomichefer med hver sit ansvarsområde. Du får ansvaret for driftsøkonomi, bogholderi, SAP, support og regnskab, mens din økonomichefkollega varetager anlægsøkonomi, bevillinger og finanslovsprocesser. Sammen sikrer I en helhedsorienteret økonomistyring. Vi søger en erfaren leder, der kan bidrage til en sikker drift og udvikling af økonomistyringen af Banedanmarks driftsøkonomi. Du bliver også ansvarlig for regnskab og bogholderi og vores it-understøttelse af økonomiprocesserne, der sker i SAP. Vi er i fuld gang med en opgradering af vores samlede SAP-løsning og vil i de kommende år skulle videreudvikle vores it-understøttelse af processerne på økonomiområdet med udgangspunkt i de muligheder vi får i SAP S/4HANA. Du bliver direkte personaleleder for to sektionschefer og to teamledere. Området består af yderligere to teamledere, som er i reference til de to sektionschefer. I alt er der ca. 55 medarbejdere i området. Du vil indgå i et tæt samarbejde med økonomichefen for det andet økonomiområde, Infrastrukturøkonomi og Bevilling. Desuden bliver du en del af ledelsen i divisionen Strategisk Prioritering, Planlægning og Projekter og indgår i et strategisk tværgående samarbejde med de øvrige områdechefer og direktører i Banedanmark. Du får arbejdssted på vores hovedkontor centralt i København, og din titel bliver områdechef for Driftsøkonomi og Regnskab. Forretningsrelevant økonomistyring og strategiske indsatser Som økonomichef har du ansvaret for Banedanmarks tværgående økonomiprocesser; driftsbudget, prognoser, rapportering, regnskab og bogholderi. Sammen med dine medarbejdere er du ansvarlig for Banedanmarks driftsøkonomi på ca. 2 mia. kr. Det bliver dit ansvar, at vi har styr på lønbudgetterne og driftsomkostningerne, og du ejer Banedanmarks tværgående økonomimodel. Du får derfor en bred berøringsflade med hele Banedanmark. Derudover vil det blive din opgave at koordinere samarbejdet med Rigsrevisionen på økonomiområdet. Udover de faglige discipliner sikrer du den strategiske og daglige ledelse af området, herunder udarbejdelse af og opfølgning på handlingsplaner, måltavler m.m. Økonomiafdelingen leverer velfunderede beslutningsgrundlag til Banedanmarks ledelse – både på kort og lang sigt. Du er en vigtig sparringspartner for direktionen i økonomiske og forretningsmæssige spørgsmål med tværgående konsekvenser. Det er afgørende, at du kan kommunikere økonomiske resultater klart og præcist til samarbejdspartnere i hele organisationen. Som økonomichef sikrer du et vedvarende fokus på, at vi har processer, der inddrager vores samarbejdspartnere på det rigtige tidspunkt og sikrer, at områdets produkter færdiggøres i tide og i høj kvalitet. Resultatorienteret chef med fokus på god ledelse, politisk indsigt og god økonomisk forretningsforståelse Du har en relevant akademisk uddannelse, for eksempel cand.oecon., cand.polit., cand.scient.pol. eller lignende. Du har erfaring med kompleks offentlig økonomistyring og politiske beslutningsprocesser og samt evnen til at realisere strategiske projekter. Du skal kunne udvikle og optimere økonomistyringsprocesser og it-understøttelsen heraf. Du er med til at sætte målet og sikre fremdriften i den rigtige strategiske retning. Du tøver ikke med at gå foran. I din ledelsesstil er du tydelig og involverende og kommunikerer klart og præcist, samtidig med at du kan sikre, at du har en velfungerende ledelsesgruppe, som arbejder sammen om den faglige ledelse, driftsledelsen og personaleledelsen. Du opbygger nemt en god forretningsforståelse, ligesom du har stor erfaring med tværorganisatorisk samarbejde. Du er engageret, analytisk og god til at skabe relationer. Du har overblik, kan håndtere komplekse problemstillinger og dykke ned i detaljen, når det er nødvendigt. Og så sikrer du den daglige trivsel blandt dine ledere og medarbejdere og bidrager til en god stemning – også når det går stærkt. Løn Ansættelsen sker som områdechef på åremål i løngruppe 1 efter rammeaftale om kontraktansættelse i staten. Lønnen fastsættes efter forhandling på baggrund af erfaringer og kvalifikationer. Ansøgning og kontakt Vil du vide mere så send en sms til økonomi- og ressourcedirektør Anne Hougaard Olesen, hvorefter du vil blive kontaktet. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” og følger instruktionerne. Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.
Working in Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark
Explore Related Opportunities
Similar Jobs
Økonomichef til spændende virksomhed i Esbjerg
JobTeam A/S • Esbjerg, Danmark
Økonomichef søges til Skjøde koncernen
betterpeople A/S • 5220 Odense SØ, Danmark
Økonomichef (sektionsleder) til Sundhedsdatastyrelsen
Sundhedsdatastyrelsen • Ørestads Boulevard 5, 2300 København S, Danmark
Job Details
-
Job Type
Full Time
-
Location
Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark
-
Posted Date
April 02, 2026