Psykolog til barselsvikariat i Militærpsykologisk Afdeling i Veterancentret i Karup

Full Time
Location Herningvej 30, 7470 Karup J, Danmark
Posted Apr 02, 2026

Job Highlights

Full Time

Employment Type

Herningvej 30, 7470 Karup J, Danmark

Location

2 weeks

Posted

International Applicants Welcome

Potential Work Permit Opportunity

This position may be open to international candidates with appropriate qualifications. Contact the employer for visa sponsorship details.

Why Imployii for International Job Seekers:
  • Direct access to employers with visa sponsorship history
  • Expert visa and relocation guidance
  • Priority matching for cross-border opportunities
Herningvej …

Job Description

Brænder du for at støtte soldater og deres pårørende før, under og efter udsendelse? Kan du se dig selv i en alsidig og udfordrende hverdag med et hav af spændende opgaver? Så mangler vi måske lige præcis dig til et barselsvikariat i sektionen for internationale operationer. Om os Du bliver ansat i sektionen for Internationale Operationer, der i dag består af 14 kolleger, hvoraf de 4 arbejder i Karup. De øvrige kolleger i sektionen sidder fordelt i Aalborg, Fredericia, Slagelse, Ringsted, København og Høvelte. Sektionen er en del af Militærpsykologisk Afdeling i Veterancentret på i alt ca. 50 kolleger. Arbejdspladsen er kendetegnet ved høj faglighed og professionalisme, mange spændende opgaver og unikke oplevelser. Vi værdsætter et lærende miljø og udfordrer gerne vanetænkning med nye forsknings- eller udviklingsprojekter. I Internationale Operationer arbejder vi både med forebyggelse og behandling, og derfor er hverdagene sjældent ens. Vi arbejder forebyggende gennem bl.a. undervisning af soldaterne, kontaktbesøg under udsendelse og via obligatoriske samtaler med alle udsendte soldater efter hjemkomst. Vi varetager den efterfølgende behandling af de soldater og pårørende, der har behov for støtte efter endt udsendelse. Sektionen indsætter også psykologer til løsning af kriseopgaver i forbindelse med de internationale operationer. Om stillingen Du indgår i et velfungerende og tværfagligt kompetent team, som arbejder engageret og målrettet inden for et område med mange interessenter og stor samfundsmæssig og politisk bevågenhed. Dine arbejdsopgaver vil fortrinsvis være: Undervisning af soldater i stresshåndtering forud for udsendelse Undervisning af kommende ledere på Forsvarets uddannelser (sergentskoler og officersskoler) Visitation (udredning) af veteraner og pårørende Individuel, par- og gruppebehandling Tværfagligt samarbejde omkring klientforløb med andre fagpersoner i Veterancentret (socialrådgivere, opsøgende rådgivere, beskæftigelsesrådgivere, børnerådgivere og fysioterapeuter) Rådgivning gennem dagvagtstelefon Indgå i det internationale kriseberedskab Vi sørger for en grundig introduktion til og oplæring i jobbet, så du bliver fortrolig med arbejdsopgaverne. Teamet i Karup er et erfarent team både mono- og tværfagligt, der giver dig mulighed for god sparring og faglig udvikling. Vi afholder løbende kurser inden for det psykotraumatologiske felt og tilbyder systematisk og jævnlig supervision internt såvel som eksternt. Vi tilbyder også mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af din arbejdstid samt hjemmearbejde i et vist omfang. Dit arbejdssted er på Flyvestationen i Karup. Der vil være en del rejseaktivitet i forbindelse med opgaveløsning og kursusaktivitet. Om dig Du er uddannet psykolog (cand.psych.), gerne autoriseret, men dette er ikke et krav. Du har lyst til at arbejde med evidensbaserede metoder primært inden for en kognitiv referenceramme. Du bringer dine psykologfaglige kompetencer i spil både i relation til vores forebyggende indsats og i behandlingen af soldater, veteraner og pårørende. Som person er du åben og selvstændig med lyst til at indgå i et dagligt samarbejde med såvel egen som andre faggrupper. Du trives godt i et miljø med mange forskellige opgaver, der alle løses, der hvor soldaterne gør tjeneste. Du må derfor påregne en vis rejseaktivitet, ligesom deltagelse i vores internationale beredskab betyder, at du ved særlige hændelser i udlandet, skal være parat til at rykke ud og gennemføre en krisepsykologisk indsats sammen med erfarne kollegaer. Sidstnævnte vil dog først blive aktuelt efter grundig oplæring. Vi stiller krav til din fleksibilitet og dine kompetencer, men gennem dialog og planlægning vil der være fokus på, at du kan opretholde en god balance mellem dit arbejdsliv og privatliv. Ansættelsesvilkår Du ansættes efter den gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikere i staten. Lønnen er anciennitetsbestemt, omfatter et centralt forhandlet tillæg, evt. autorisationstillæg samt mulighed for at forhandle et personligt kvalifikationstillæg. Til stillingen hører en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %. Stillingen er en tidsbegrænset fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt og den er til besættelse den 1. juni 2025. Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer. Til stillingen er der også knyttet fysiske, psykiske og helbredsmæssige krav. Du skal derfor gennemgå en helbredsundersøgelse, fysisk afprøvning og psykologisk test forud for ansættelse. Kravene er begrundet i, at stillingen kan være relevant for udsendelse til internationale missioner. Du kan læse om de fysiske krav på [link removed] Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af sektionen for internationale operationer psykolog Felicia Nyløkke på [phone removed]. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Jepsen, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon [phone removed]. Vi beder dig om at søge stillingen via nedenstående link og vedhæfte ansøgning, CV samt uddannelsesbevis og evt. autorisationsbevis. Vær opmærksom på, at bilag kun kan tilføjes som pdf-filer. Ansøgningsfristen er 14. april. Ansættelsessamtalerne gennemføres på Flyvestationen i Karup i uge 17. Fysisk testning, helbredsundersøgelse og psykologisk vurdering foregår i Fredericia forventeligt d. 25. april. Stillingen er til besættelse d. 1. juni 2025. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Veterancentret (VETC) Veterancentret er forankret i Forsvarsministeriets Personalestyrelse og står for en systematisk indsats rettet mod alle veteraner og pårørende før, under og efter udsendelse. Ud over de proaktive indsatser kan alle veteraner og pårørende få støtte fra psykologer og socialrådgivere, hvis behovet er relateret til udsendelse. Vi koordinerer indsatser med interne og eksterne aktører på området. Opgaverne omfatter bl.a. produktion og formidling af viden om veteraner og deres forhold, socialområdet, rehabiliteringsområdet, det militærpsykologiske område, klinisk behandling og koordination af veteranområdets initiativer.

Working in Herningvej 30, 7470 Karup J, Danmark

Explore Related Opportunities
Similar Jobs
Region Hovedstadens Børne- og Ungdomspsykiatri søger: Erfaren psykolog/specialpsykolog til STIME i Region Hovedstaden

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup • Nordre Ringvej 13, 2600 Glostrup, Danmark

Psykolog eller Psykoterapeut til Psykoterapeutisk Klinik, Psykiatrisk Center København

Psykiatrisk Center København • Edel Sauntes Allé 28, 2100 København, Danmark

Job Details
  • Job Type

    Full Time

  • Location

    Herningvej 30, 7470 Karup J, Danmark

  • Posted Date

    April 02, 2026

About the Company
Flyvestation Karup
Login to Apply
/* Force browser cache refresh - Mon Jul 7 05:31:26 AM UTC 2025 */