Studentermedhjælper til Direktionssekretariat
Job Highlights
Full Time
Employment TypeStationsparken 31-33, 2600 Glostrup, Danmark
Location2 weeks
PostedInternational Applicants Welcome
Potential Work Permit Opportunity
This position may be open to international candidates with appropriate qualifications. Contact the employer for visa sponsorship details.
Why Imployii for International Job Seekers:
- Direct access to employers with visa sponsorship history
- Expert visa and relocation guidance
- Priority matching for cross-border opportunities
Job Description
Bliv en del af Fødevarestyrelsens Direktionssekretariat – og få en unik mulighed for at arbejde tæt på beslutningstagere i en stor, central statslig styrelse.
Som student i Direktionssekretariat kommer du helt tæt på de centrale arbejdsgange i en stor offentlig organisation. Du får mulighed for at samarbejde med direktionen, presseafdelingen og et stærkt team af dygtige kollegaer. I Fødevarestyrelsen arbejder vi for at fremme en bæredygtig fødevareproduktion – både i Danmark og globalt. Vi stræber efter at skabe en moderne og bæredygtig fødevaresektor i vækst, og det kræver, at vi leverer skarp og professionel rådgivning til departementet med afsæt i vores dybe faglighed.
Hvis du vil have et studiejob, der giver dig indsigt, ansvar og værdifuld erfaring i en spændende og samfundsrelevant sektor – så er dette din chance!
Opgaver
Er du i gang med en samfundsvidenskabelig uddannelse og leder du efter et spændende studiejob? Er du struktureret og god til både at arbejde selvstændigt og i et team? Så er det måske dig, vi leder efter! Fødevarestyrelsens Direktionssekretariat søger en ny studentermedhjælper med tiltrædelse den 1. juni eller snarest muligt.
Din primære opgave i Direktionssekretariatet er den daglige koordination af sager, som Fødevarestyrelsen håndterer i samarbejde med departementet i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Det indebærer både kontakt og koordinering internt i hele Fødevarestyrelsen og eksternt til departementet.
En anden vigtig opgave for studentermedhjælperne er – i samarbejde med Fødevarestyrelsens HR-afdeling - at koordinere medarbejderes deltagelse i EU’s uddannelsesakademi "Better Training for Safer Food", hvilket blandt andet indebærer koordinering af kurser mellem Fødevarestyrelsen og EU.
Derudover er der løbende mange andre ad hoc-opgaver, som gør, at dagene aldrig er ens.
Du får gennem arbejdet kendskab til Fødevareministeriets organisation og politikområder, ligesom du får et godt indblik i den politiske beslutningsproces, og hvordan styrelsesarbejde fungerer. Du får en spændende og til tider travl hverdag i en faglig, engageret og samarbejdsorienteret organisation.
Vi vil gerne være et godt sted at arbejde og tager vores opgaver alvorligt. Du skal forvente en grundig oplæring og introduktion til opgaver og til organisationen. Til gengæld forventer vi, at du kan være en del af Fødevarestyrelsen i en længere periode og som udgangspunkt møde stabilt to gange om ugen.
Vi leder efter dig, der kan sætte flueben ved de fleste af disse punkter:
• Er stabil og struktureret med sans for detaljen og med god ordenssans
• Har kendskab til Excel og arbejder analytisk
• Er initiativrig og har fokus på resultater og kvalitet i dit arbejde Er åben, imødekommende og god til at indgå i samarbejder
• Kan navigere i en travl hverdag, og være i stand til at prioritere opgaver selvstændigt
• Altid træder til og hjælper dine kollegaer med såvel små som store opgaver.
Hvornår skal du starte
Der er brug for dig fra den 1. juni eller snarest muligt.
Løn og ansættelse
Ansættelse sker på studentervilkår i henhold til gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it- medarbejdere (HK). Ansættelsesområdet er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er Fødevarestyrelsen, Stationsparken 31-33, Glostrup.
Ansættelse sker med en gennemsnitlig arbejdstid på 15 timer ugentligt fordelt på to dage efter nærmere aftale i koordination med de øvrige studentermedhjælpere. Du vil indgå i et team af fire studentermedhjælpere, som på skift har heldagsvagt på hverdage i tidsrummet fra kl. 08:30-16:00. Det er vigtigt for os med gensidig fleksibilitet, og du vil naturligvis få mulighed for frihed under eksamensperioder.
Lokation
Fødevarestyrelsens Direktionssekretariat holder til på Stationsparken 31-33, 2600 Glostrup – med S-tog lige til døren og en kommende letbane i 2025. Vi tilbyder en god kantine og attraktiv kantineordning.
Din ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning vedlagt CV og dokumentation for uddannelse/beståede eksaminer online i vores rekrutteringssystem senest den 7. april.
Vil du vide mere?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Nikolas Kühn Hove, sektionsleder på [phone removed] eller [email protected] eller Aaya El Youssef, student, på [phone removed] eller [email protected].
Læs mere om Fødevarestyrelsen på [link removed]
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund – vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.
Working in Stationsparken 31-33, 2600 Glostrup, Danmark
Explore Related Opportunities
Similar Jobs
Studentermedhjælpere til Personsikkerhed og sikkerhedsundersøgelser i PET
RIGSPOLITIET • Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg, Danmark
Studentermedhjælpere til økonomistyring i Rigspolitiet
RP, Polititorvet 14 • Polititorvet 14, 1567 København V, Danmark
CBS LAW/BHL søger en dygtig studentermedhjælper med høj engelsk faglighed
Copenhagen Business School • Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg, Danmark
Job Details
-
Job Type
Full Time
-
Location
Stationsparken 31-33, 2600 Glostrup, Danmark
-
Posted Date
April 02, 2026