Visitator (fysioterapeut, ergoterapeut eller sygeplejerske) til Støtte og Koordinering Syd i Sundheds-og Omsorgsforvaltningen
Job Highlights
Full Time
Employment TypeKrumtappen 2, 2500 Valby, Danmark
Location2 weeks
PostedInternational Applicants Welcome
Potential Work Permit Opportunity
This position may be open to international candidates with appropriate qualifications. Contact the employer for visa sponsorship details.
Why Imployii for International Job Seekers:
- Direct access to employers with visa sponsorship history
- Expert visa and relocation guidance
- Priority matching for cross-border opportunities
Job Description
Vil du være en del af en spændende myndighedsafdeling, hvor der er fokus på forløbskoordinering og tovholderopgaven i komplekse borgerforløb, samt at sikre borgerne får den rette hjælp på det rette tidspunkt? Så skal du søge en stilling hos os.
Vi søger en visitator til Myndighedsafdelingen Syd i afdelingen for Støtte og Koordinering.
Københavnerne lever længere og der bliver flere ældre med kroniske sygdomme og nedsat funktionsevne. Kortere indlæggelser og flere ambulante behandlinger betyder flere kommunale sundhedsopgaver, mere kompliceret pleje og flere borgerforløb på tværs af sektorer og på tværs af kommunens egne indsatser.
Vi vil i rollen som tovholder styrke fokus på borgernes forskellige behov og gennem høj kvalitet i myndighedsvaretagelsen sikre rette indsats og mere sammenhængende forløb, hvor en af visitators opgaver er at koordinere.
I Støtte og Koordinering arbejder vi med helhedssagsbehandling, der bidrager til at sikre kvalitet og effektivitet i de enkelte forløb, du vil få kollegaer med en bred faglig erfaring og viden. Vi har stor fokus på vidensdeling og kollegial sparring for at sikre et ensartet serviceniveau i forhold til vores sagsbehandling, som er præget af stor kompleksitet.
Til at hjælpe os med at understøtte myndighedsfunktionen, søger vi en visitator til følgende myndighedsopgaver.
De primære arbejdsopgaver kan være
at koordinere borgerforløb og medvirke til at sikre kontinuitet
sagsbehandling af ansøgninger efter serviceloven indenfor personlig pleje og praktisk hjælp, pleje- og ældreboliger, midlertidige døgnophold, tekniske hjælpemidler, boligindretning og genoptræning m.v.
administrativ sagsbehandling
visitationsbesøg i borgers hjem og på midlertidigpladser med henblik på vurdering af indsatser
demensforløbskoordination
at medvirke til at sikre gode udskrivelser fra midlertidige ophold med borgeren i centrum
at medvirke til at fremme tværfagligt samarbejde internt i afdelingen og på tværs i kommunen
deltage i tværfaglige borgerkonferencer med hjemmeplejen
daglig kontakt med interne og eksterne samarbejdspartnere, pårørende og borgere
Vi forventer, at du har følgende kompetencer
er professionel og fagligt dygtig, med erfaring og kendskab til myndighedsområdet
bidrager til et godt arbejdsfællesskab og arbejdsmiljø
løbende reflekterer over egen praksis og ønsker at udvikle dine personlige og faglige kompetencer
deltager aktivt i sparring med dine kolleger og samarbejdspartnere.
er kyndig bruger af IT og gerne med kendskab til Cura
er serviceminded med en anerkendende tilgang til vores borgere, dine kollegaer og øvrige samarbejdspartnere
er handlekraftig og beslutningskompetent
har gode kommunikationsevner – både mundtligt og skriftligt, da du får en stor kontaktflade med mange forskellige samarbejdspartnere
Vi lægger desuden vægt på, at du har øje for helheder, og at du ser det naturligt at medinddrage relevante samarbejdspartnere i borgerforløb, med udgangspunkt i borgers og pårørendes ønsker og behov.
Du bliver en del af en arbejdsplads med
stor selvstændighed i forhold til opgaveløsning
faglig sparring med kollegaer, faglig ressourceperson og ledere
høj grad af tværfagligt samarbejde
et godt og stærkt arbejdsmiljø, som er baseret på høj faglighed, respekt for hinanden og hjælpsomhed
en medarbejdergruppe, som fordeler sig bredt både aldersmæssigt og interessemæssigt og som jævnligt laver fælles sociale arrangementer
et grundigt introduktionsprogram, hvor du understøttes i din kompetenceudvikling som visitator med bl.a. fast mentor.
Fleksibel arbejdstid med flexordning
mulighed for hjemmearbejde 2-3 gange om måneden
mulighed for at købe frokost i kantinen
plads til udvikling
et arbejde, hvor tværfaglighed og relationel koordinering er afgørende for myndighedsopgaven med udgangspunkt i borgerens ønsker og behov
en organisation, hvor der er fokus på trivsel
fokus på de forandringer den nye ældrelov kalder på eks. nærvisitation
Praktisk information
Stillingen er på 37 timer om ugen, arbejdstiden er fordelt på hverdage i dagtimerne.
Stillingen er til besættelse den 1. juni 2025.
Visitation Syd holder til på Krumtappen 2 i Valby, tæt på offentlig transport.
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Camilla Murgia på [phone removed].
Søg via linket senest mandag den 7. april 2025
Der bliver afholdt ansættelsessamtaler den 23. april.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på [link removed] hverdag.kk.dk.
Working in Krumtappen 2, 2500 Valby, Danmark
Explore Related Opportunities
Similar Jobs
Koordinerende visitator
Herlev Kommune • 2730 Herlev, Danmark
Stilling som visitator indenfor social, psykiatri og handicapområdet
Lolland Kommune • Søndre Boulevard 82B, 4930 Maribo, Danmark
Visitator til voksenmyndigheden i handicapteamet under Center for Trivsel & Social Indsats (Genopslag)
Guldborgsund Kommune • Parkvej 37, 4800 Nykøbing Falster, Danmark
Job Details
-
Job Type
Full Time
-
Location
Krumtappen 2, 2500 Valby, Danmark
-
Posted Date
April 02, 2026