Job Description
Industry: Civil Engineering
Seniority for this role: Mid-Senior level
Er du erfaren inden for vandbygning, geoteknik eller anlægsprojekter, og trives du med at følge et anlægsprojekt fra start til slut? Brænder du for komplekse konstruktioner som havnebyggerier, kystsikring og lystbådehavne? Så kan du være den ingeniør, vi leder efter i NIRAS! Vi søger en erfaren ingeniør med mindst 5 års erfaring, som ønsker at være en del af vores dedikerede team i Aarhus. Vores afdeling står overfor en spændende vækstperiode, og vi søger derfor en ny kollega til at bidrage til vores omfattende og alsidige projekter. Hvad tilbyder vi i NIRAS? I NIRAS får du mulighed for at arbejde med hele spektret af anlægsprojekter, fra tidlige skitser og design til endelig implementering og tilsyn. Du vil blive en del af et velfungerende team, hvor samarbejde og kvalitet står i højsædet. Hos os vil du få ansvar for spændende projekter inden for havnebyggeri, kystsikring, og meget mere, og du vil have mulighed for at rådgive, drive og varetage kundekontakt gennem hele projektforløbet. Velkommen hos NIRAS Vores afdeling i Aarhus fokuserer på at levere løsninger i høj kvalitet på komplekse anlægsprojekter. Vi er stolte af vores evne til at levere projekter fra A til Z og vores samarbejde med andre afdelinger, så vi sikrer helheden. Vi sætter en ære i at sikre, at vores projekter bidrager til både funktionalitet og æstetik i det omkringliggende miljø. “Vi leder efter en erfaren ingeniør, der vil trives med ansvaret for hele projektforløbet og som ønsker at bidrage til vores alsidige portefølje af havne- og anlægsprojekter. Vores team er gode til at arbejde sammen og vi ser frem til at byde en ny kollega velkommen, som kan være med til at udvikle vores projekter og bidrager med høj kvalitet i alle faser,” siger May Sæderup Errebo, Afdelingschef og Forretningsdirektør. Din nye hverdag vil byde på muligheder inden for: – Ledelse af komplekse anlægsprojekter, herunder havnebyggeri, kystsikring, og lystbådehavne. – Design og planlægning af komplekse anlægskonstruktioner herunder moler og kajer. – Tilsyn og kvalitetskontrol af anlægsprojekter. – Rådgivning og koordinering med kunder samt høj grad af tværfagligt samarbejde. – Bidrag til projektplanlægning og -styring gennem hele projektets livscyklus. Vi søger dig, der kan/vil: – Have en solid erfaring som ingeniør, eksempelvis 5+ år geoteknik – Besidde kompetencer inden for anlægsprojekter og evt. geoteknik. – Lide at arbejde med komplekse anlægsprojekter fra start til slut. – Være en god kommunikator og samarbejdspartner med erfaring i kundekontakt og projektledelse. – Elske at levere projekter af høj kvalitet og en evne til at navigere i både tekniske og praktiske udfordringer. Here we grow Vil du være en del af en arbejdsplads, hvor du vokser både personligt og professionelt? En arbejdsplads, hvor dine kompetencer får lov til at udvikle sig i et stærkt fagligt fællesskab, og hvor dine personlige præferencer og fremtidsdrømme altid tages alvorligt? I NIRAS arbejder vi for at vokse velforberedte ind i en mere bæredygtig fremtid. Derfor gør vi os umage med, at vores medarbejdere gror med os. Det gør vi gennem samarbejde, videndeling og kreative løsninger – skal du vokse med? Ring og hør om dine muligheder Er du klar til at tage ansvar for spændende anlægsprojekter? Så ring til May Sæderup Errebo på tlf. 3084 3651 eller ansøg direkte her på siden. Vi glæder os til at høre fra dig! Show more Show less