Job Description
Industry: Political Organizations
Seniority for this role: Mid-Senior level
Frist d. 12. januar 2025 Vil du være med til at styrke unges stemme i den bæredygtige omstilling af fødevaresystemet? Har du erfaring med projektledelse, surveys, events og en skarp forståelse for fødevareområdet og bæredygtighed? Og er du god til at engagere og motivere andre? Så er det dig, vi leder efter som vores nye projektleder! Tænketanken Frej har et klart mål: at skabe et fødevaresystem, der respekterer planetens grænser. Det gør vi ved at bygge bro og motivere fra mark til måltid hos aktører og mellem generationer. Vi søger en stærk projektleder, der kan være med til at løfte, udvikle og drive vores indsats, der søger at skabe inspiration på tværs af generationer – fra unge til det etablerede. Din rolle Som projektleder på ungeområdet bliver du ansvarlig for en række spændende projekter og aktiviteter, der skal fremme unges rolle i- og perspektiver på fødevaresystemets udvikling. Stillingen er en projektansættelse fra marts 2025 til slutningen af 2026 med mulighed for forlængelse. Dine opgaver vil bl.a. bestå af: ● Ungeundersøgelse: Udvikle og gennemføre surveys, der giver indsigt i unges holdninger og adfærd inden for fødevareområdet, samt udbrede den viden til relevante aktører. ● Frejs årsmøde: Udvikle og arrangere Frejs årlige årsmøde for unge, partnere fra erhvervet, politikere, interesseorganisationer mv., hvor ungeundersøgelsen bl.a. skal spille en central rolle. ● Område på Ungdommens Folkemøde: Vi ønsker at skabe fokus på fødevarer og bæredygtighed på Ungdommens Folkemøde. Du skal være med til at samle aktørkredsen, udvikle og afholde arrangementet. Vi forestiller os, at du har alle eller flere af følgende kompetencer: ● En relevant uddannelsesbaggrund, fx inden for statskundskab, sociologi, kaospilot eller lignende. ● Et par års erfaring med projektledelse – gerne inden for events, facilitering og ungeorienterede dagsordener. ● Har erfaring med at udvikle og gennemføre surveys og analyser i samarbejde med analyserinstitutter. ● Har viden om og passion for fødevaresystemet og bæredygtighed – ideelt med fokus på fødevareforbrug. ● Trives i et dynamisk miljø med mange bolde i luften og er god under pres. ● Er god til interessenthåndtering – dygtig til at skabe netværk og til at etablere og opretholde relationer. ● Kan tænke ud af boksen og komme med nye ideer og koncepter. ● Er en dygtig kommunikator, der har øje for budskab og målgruppe. Er det dig, vi søger? Send din ansøgning, CV og evt. anbefalinger og karakterer til rekruttering+projektleder@taenk-frej.dk med “projektleder” som emne senest d. 12. januar 2025. Vi forventer opstart i stillingen d. 1. marts 2025. Ved spørgsmål til stillingen kontakt sekretariatschef Nanna Hammer Bech på 42941304 eller nanna@taenk-frej.dk Vi glæder os til at høre fra dig. Læs meget mere om stillingen og om Frej her: https://www.taenk-frej.dk/job-hos-frej Show more Show less