Erfarne kontorfunktionærer til retsafdelingen ved Retten i Glostrup
Job Highlights
Full Time
Employment TypeStationsparken 27, 2600 Glostrup, Danmark
Location2 weeks, 5 days
PostedInternational Applicants Welcome
Potential Work Permit Opportunity
This position may be open to international candidates with appropriate qualifications. Contact the employer for visa sponsorship details.
Why Imployii for International Job Seekers:
- Direct access to employers with visa sponsorship history
- Expert visa and relocation guidance
- Priority matching for cross-border opportunities
Job Description
Er du effektiv og har overblik, og vil du bidrage til, at vores retssager gennemføres hurtigt og korrekt – hver gang? Vi er Danmarks største retsafdeling og søger nye kolleger til vores berammelsesteam og til vores sagsbehandlingsteams. Berammelsesteamet varetager det store puslespil med at koordinere og indkalde til retsmøder i straffesager, mens vores sagsbehandlingsteams varetager sagsbehandlingen af både straffesager og civile sager og forestår kontakten med rettens brugere og professionelle parter. Afdelingen er sekretariat for rettens jurister og ledes af en funktionschef, en afdelingschef og to teamledere. Afdelingen består af i alt 40 kontormedarbejdere og flere stud.jur., og er opdelt i seks dygtige og energiske teams. De enkelte teams har i det daglige en høj grad af selvstændighed i opgavevaretagelsen. Vi arbejder løbende med effektivisering af arbejdsgange, og alle bidrager i fællesskab til godt humør og trivsel i afdelingen. Om jobbet Du vil som medarbejder i berammelsesteamet arbejde med at koordinere og indkalde til retsmøder i straffesager. Teamet finder ledige tidspunkter hos rettens jurister, aftaler tider med forsvarer og anklagere, og indkalder vidner, tiltalte, tolke mv. Opgaven består også i at forberede udkast til retsbøger og dom i sagerne. Du får som medarbejder i et sagsbehandlingsteam et selvstændigt ansvar for egne civile- og straffesagsporteføljer, hvor du kommer til at indgå i alle dele af sagsbehandlingen, herunder som protokolfører i retten under større hovedforhandlinger i straffesager. Du vil få et løbende og tæt samarbejde med dit team og teamets tilknyttede dommere. Det er vigtigt, at du evner både at arbejde selvstændigt og som en del af et team. Vi sørger selvfølgelig for en grundig oplæring og sparring. Vi stræber efter, at alle i afdelingen kan løse forskellige typer opgaver, så vi kan hjælpe hinanden og sammen nå vores mål. Du kan læse mere om retsafdelingens opgaver på domstol.dk under ”straffesag” og ”civil sag”. Vi tilbyder selvstændig sagsbehandling spændende og varieret arbejde tæt samarbejde med rettens dommere og øvrige jurister kontakt med samarbejdspartnere efteruddannelse inden for straffesagsområdet og det civile sagsområde et godt arbejdsmiljø blandt gode kolleger mulighed for at sætte præg på vores organisation og arbejdsgange Det er vigtigt for os, at vi både internt og overfor vores brugere arbejder ud fra domstolenes overordnede værdier om respekt, ansvarlighed og åbenhed. Retten i Glostrup er Danmarks næststørste byret med ca. 100 kontorfunktionærer, vagter og servicefunktionærer, samt 48 jurister. Vi bor 5 minutters gang fra Glostrup Station og har fine parkeringsforhold, hvis du er i bil. Hvis du cykler, har vi gode badeforhold. Vi har en velfungerende personaleforening, der arrangerer aktiviteter efter arbejdstid i løbet af året. Vi forventer af dig, at du: er kontoruddannet og har erfaring med selvstændigt arbejde er dygtig til at kommunikere både mundtligt og skriftligt kan indgå i et travlt team med ansvar og godt humør kan optræde venligt og myndigt, også når du møder borgere i pressede situationer kan engagere dig og lære nyt har flair og interesse for IT er god til at samarbejde på tværs af faggrupper og bidrage til en god trivsel Hvis du har erfaring med at arbejde i en retsafdeling, vil det være en fordel. Det er desuden vigtigt, at du deler vores værdier om høj kvalitet og effektivitet, for selv om vi har travlt, skal brugerne kunne stole på, at vores arbejde er rigtigt udført – hver gang. Løn- og ansættelsesvilkår Jobbet er med tiltrædelse 1. juni 2025 eller efter nærmere aftale. Arbejdstiden er 37 timer om ugen med flekstidsordning. Du bliver ansat efter fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og OAO samt organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere, medmindre du i forvejen er tjenestemand. Vi indplacerer dig som retsassistent eller kontorfuldmægtig afhængig af dine kvalifikationer og erfaring. Basislønnen for en retsassistent i løngruppe 2, sats 2 er 29.251,75 kr. pr. måned eksl. pension. Afhængig af din anciennitet og tidligere beskæftigelse kan den samlede basisløn som retsassistent blive 33.639,51 kr. pr. måned inkl. 15 % pension. Basislønnen for en kontorfuldmægtig i løngruppe 3, sats 1 er 30.622,25 kr. pr. måned eksl. pension. Afhængig af din anciennitet og tidligere beskæftigelse kan den samlede basisløn som kontorfuldmægtig blive 35.215,58 kr. pr. måned inkl. 15 % pension. Evt. tillæg forhandles i henhold til retningslinjerne for Ny løn. Yderligere oplysninger Du er velkommen til at kontakte afdelingschef Signe Ljungdahl Gelin på telefon [phone removed] eller mail [email protected] Du kan læse mere om vores arbejdsplads på domstol.dk/glostrup Ansøgning Du sender din ansøgning via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen” nederst på siden. Du må i din ansøgning meget gerne fortælle os, om du foretrækker at arbejde med opgaver inden for berammelse eller sagsbehandling. Du må i din ansøgning meget gerne fortælle os, om du foretrækker at arbejde med opgaver inden for berammelse eller sagsbehandling. Vi skal som minimum have din motiverede ansøgning og dit CV, men vi vil også gerne læse udtalelser og relevante eksamenspapirer m.v. Vi skal have modtaget din ansøgning i rekrutteringssystemet senest den 28. marts 2025. Vi indhenter med dit samtykke straffeattest. Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold m.v. Ansættelsessamtaler Vi forventer at holde samtaler i uge 15. Samtalen består af to dele. Først skal du løse en lille opgave, som vi udleverer på dagen. Bagefter holder vi ansættelsessamtalen.
You need to be logged in as a job seeker to apply for this job and message employers directly.
Working in Stationsparken 27, 2600 Glostrup, Danmark
Explore Related Opportunities
Similar Jobs
Deloitte Outsourcing søger erfarne økonomikonsulenter
Deloitte • Papirfabrikken 26, 8600 Silkeborg, Danmark
Experienced environmental workers for soil pollution in Gribskov Municipality
Gribskov Kommune • Rådhusvej 3, 3200 Helsinge, Danmark
We are looking for an experienced environmental worker for the company area
Gribskov Kommune • Rådhusvej 3, 3200 Helsinge, Danmark
Job Details
-
Job Type
Full Time
-
Location
Stationsparken 27, 2600 Glostrup, Danmark
-
Posted Date
April 02, 2026